Om Lars Sjøstrøm

Æstetiker, livsnyder og klar på eventyr

Jeg bor i Hvidovre med min kæreste og lever et liv fyldt med træning, god mad, livsglæde og musik. Klaver, guitar og bas er mine faste følgesvende, og musikalsk er jeg til alt fra Bach til Beatles.

Jeg skriver også kriminalromaner (har foreløbig udgivet en ved navn “Fluen i dødsfælden”). Så hvis du ser mig stirre mistænksomt på min kaffekop, er jeg sandsynligvis i gang med at planlægge et nyt plot-twist.

Mit hjerte banker for Italien og la dolce vita. Sproget, kulturen, moden fascinerer mig – og jeg elsker la cucina italiana.

Jeg vil betegne mig selv som æstetiker og livsnyder. Jeg elsker kunst og er en hyppig gæst på Louisiana og andre museer i ind- og udland. Jeg elsker at rejse og nyder at udforske storbyernes pulserende liv, små caféer, spisesteder og skjulte skatte. Jeg holder også øje med tidens zeitgeist og følger kultur, politik og samfundsudvikling tæt – altid nysgerrig og klar til en god debat.

Jeg er stor fan af serien Klovn, som jeg har set forfra og bagfra – og stadig griner højt af hver gang.

Jeg nyder også at tilbringe tid med venner, familie og familiens skønne unger – og samler på gode oplevelser. Jeg sætter også pris på en god fodbold- og håndboldkamp, og så er jeg en passioneret amatørfotograf.

Kort sagt: Jeg er en traditionel fyr, som finder glæde ved de klassiske dyder, og som har styr på musik, træning, stil, æstetik, rejser, kultur og (nogle gange) dramatiske historier.

Forfatter til krimien “Fluen i dødsfælden”

Jeg skrev for nogle år siden kriminalromanen “Fluen i dødsfælden“, som jeg udgav på eget forlag Famous Dreamers. Bogen kan nu købes i boghandlen og lånes på biblioteket. Se nedenfor de tre trailere, jeg lavede for at markedsføre bogen.

Fluen i dødsfælden - Krimi af Lars Sjøstrøm

Om handlingen

Det danske samfund hærges af stigende forråelse, brutalitet og lovløshed, og som modtræk etablerer Rigspolitiet en ny, speciel drabsefterforskningsenhed ved navn Gemini-gruppen, som skal tage sig af rigets vanskeligste og mest spektakulære drabssager. Til at lede enheden sættes den superskarpe, tedrikkende efterforsker Simon Bremer og det kriminaltekniske unikum Victoria Sparkling. Enheden er knap etableret, før der tikker en alarmerende besked ind fra Nordsjællands Politi i Helsingør. To drenge har ved nattetid fundet et lig i voldgraven omkring Kronborg Slot, og selvom sagen ved første øjekast ligner en banal drukneulykke, er den også omgærdet af en vis mystik. Opdagerduoen drager til den hedebølgeplagede sundby, og da de to efterforskere begynder at grave i sagen, vælter skeletterne ud af skabet. Det bliver en hård ilddåb for de unge politifolk. Snart står de med en farlig og kompliceret mordgåde, der omfatter løgne og bedrag, et hemmeligt broderskab, vanvidskørsel, spøgelser og en skjult skat. Det står dem snart klart, at de jagter en uhyggelig og skruppelløs morder, der er gået under politiets radar i årevis. Velkommen til mareridtet!

Se bog-trailers: